Historie

L. Østergaards Maskinfabrik A/S er en moderne ordreproducerende smede & maskinfabrik med speciale i underleverandørarbejde.

I 1946 købte min farfar, Laurits Østergaard, en eksisterende smedeforretning. Værkstedet lå i små lokaler i en baggård, inde mide i byen. Dengang bestod arbejdet primært i fremstilling af hestesko og vognringe, smedning af mejsler, fremstilling af gelænder og smedejernslåger, samt diverse reparationsarbejde, såsom landbrugsmaskiner, hestevogne, m.m.

Senere overtog min far, Peter Østergaard, maskinværkstedet. Han forstod at følge med tiden, og har gennem årerne investeret i moderne teknologi, så virksomheden i dag fremstår som en moderne maskinfabrik, der lever op til nutidens krav om kvalitetsproduktion, blandt andet med CNC-styrede maskiner med CAD/CAM programmering. Produktionsarealerne er flyttet til et industrikvarter i den nordlige bydel, og med tiden er bygningerne blevet udbygget og moderniseret, så vi i dag råder over ca. 1.100 m2.

Nu hvor jeg, som 3. generation, har overtaget familievirksomheden, forsøger vi hele tiden at være på forkant med udviklingen, så vi hver gang kan kan levere et godt stykke arbejde og til tiden, vel og mærke.
Vores ca. 25 dygtige, erfarne og særdeles engagerede medarbejdere, heraf mange med både 10 & 20 års anciennitet, er altid parate til at hjælpe med individuelle løsninger.

Opgaverne spænder bredt, lige fra svejsning, optisk flammeskæring, plade-/keglevalsning, savning og pladeklip/-bukning, til CNC fræsning, CNC drejning, traditionel bearbejdning og notstikning. Vi laver også kantbukning og ikke mindst vandskæring med været nyindkøbte vandskærer. Det kan være enkeltstyks eller i serier, og i materialet er alt fra alm. stål, rustfrit stål, aluminium, messing, bronze og plast m.v.

En stor del af opgaverne er fremstilling af specialmaskiner efter kundens ønsker og behov. Vi tegner og beregner, samt projekterer og udfører alt fra ide til montering af el-anlæg, trykluft- og hydraulisk styring, CE-mærkning og afprøvning før aflevering. Derudover arbejdes der også “ud af huset”, dvs. montageopgaver, reparationer af maskiner, m.m.

Enhver opgave behandles fortroligt og seriøst. Vi har for at leve op til indgåede aftaler, både hvad angår produktionstid, levering og pris. Intet er for stort eller er for småt.

Vi er altid til tjeneste for et uforbindende tilbud.

Vi glæder os til at løse Deres næste opgave.

Med venlig hilsen

Kjeld Østergaard
L. Østergaards Maskinfabrik A/S